Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde lovet Dronning Isabellas Familie at gjøre alt muligt for at faa
Dyveke fjernet, og kjendte vistnok ogsaa, at man i Dronningens
Hjemland havde slaaet paa, at Frillen skulde bort enten med det gode eller
onde, og at man i Nødsfald vilde spille hende „une grande finesse.“ Da
saa Dyveke kom af Dage paa en mystisk Maade, maa Sigbrit have
gjort sig sine egne Tanker om denne Sags Sammenhæng. Hun har
meent, at Erik har sat ondt for hende i Nederlandene, og han skulde
føle hendes Hevn.[1]
Hans Mule blev hendes fornemste Redskab. I de under
Akershuus hørende Len havde Erkestolen ikke smaa Besiddelser, og dens
Tjenere vare aldrig sikre paa de Kanter, endog Pilegrimene, der endnu
søgte til St. Olafs Helligdom, bleve mishandlede. Herover klager
Erik allerede i Marts 1519 til sin Konge,[2] men det frugtede Intet, og
ligesaalidt havde en fornyet Henvendelse i Slutningen af samme Aar
nogen Virkning. Hans Mule opførte sig som et Slags norsk Statholder,
ja synes endog virkelig at have faaet en Fuldmagt som saadan af
Christiern.[3]
Nogen Tid forløb paa denne Maade, indtil Erik besluttede sig til
at forlade sit Sæde for at søge Opreisning. Den 16 Mai 1521 gav han
(endnu i Trondhjem) Mag. Olaf Engelbrektssøn, der nu var Decanus
i Capitlet og Officialis, sin Kvittering for rigtigt Regnskab over alle
Oppebørsler[4] og ikke længe efter forlod han Landet. Det er et smukt
Træk, at han før sin Afreise havde draget Omsorg for Midler til fortsat
Arbeide paa Domkirken.[5]
I Slutningen af Juni 1521 møde vi ham i Amsterdam, og hvem
traf han der sammen med? Med selve Kong Christiern, uden at nogen
af de to havde Anelse om, at de skulde mødes her. Efter hans egen
Paastand, der ikke kan forkastes, havde det været Erkebiskoppens
Mening at reise til Danmark, vistnok for at søge Bistand hos
Rigsraadet, men Storm og Uveir havde drevet ham til Holland. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
