Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amsterdam var han allerede bleven behandlet haanlig af Sigbrits raa Broder
og Søster. At Christiern II vilde gribe til ligefrem Vold imod sin
gamle tro Tjener, kan ikke forundre. Han forlangte Bistand af
Amsterdams Øvrighed til at gribe Erik, men fik Afslag.[1] Kongen fnysede
af Vrede og reiste nu Beskyldninger mod Erik om, at han skulde have
plyndret Domkirkens Skatte, ligesom han i en senere Samtale forlangte,
at Erkebiskoppen skulde forpligte sig til ikke at søge Ret
andensteds end i Danmark, det vil sige fremfor alt ikke i Rom. Heri
kunde Erik naturligvis ikke indvilge. De engang saa nær forbundne
Herrer skiltes altsaa, idet Kongen drog hjem til Danmark. Men hans
Beskyldninger mod Erik for Forgribelse paa Domkirkens Eiendom
bleve paa det grundigste gjendrevne. Kannikerne i Throndhjem afgave
Erklæring om, at de Klenodier, som Kirken eiede, da „Kongen sendte
dem Erik Walkendorf til Formand,“ vare i bedste Behold, ja endog
forbedrede og forøgede. Paa Erkebispegaarden savnedes Intet, til
Domkirkens Bygning var der leveret Penge, og Capitlets Medlemmer havde
ikke vidst andet, end at Erik, da han drog bort, havde til Hensigt at
reise til Danmark.[2] Paa lignende Maade udtalte sig Hr. Nils
Henrikssøn paa Østraat (i en endnu utrykt Skrivelse). Dette er saameget mere
at lægge Mærke til, som der senere oplystes, at der havde været nogen
Misforstaaelse tilstede mellem Erkebispen og Hr. Nils, foranlediget ved
en af den førstes Tjenere.[3]
En Tid opholdt nu Erik sig i Bispestaden Utrecht. Herfra skrev
han (28 August 1521) til det danske Rigsraad og klagede sin Nød,
men da dette ikke førte til noget, besluttede han sig endelig til at
drage til Rom. Han laante Penge til Reisen og pantsatte nogle af
sine medbragte Eiendele, opsatte nogle testamentariske Bestemmelser
og drog saa afsted henimod Midten af November. Den 2 Februar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
