Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naaede han Rom. Medens han var underveis, var Pave Leo X død og
Hollænderen Hadrian, tidligere Professor i Løwen og Carl V’s Lærer,
derpaa spansk Biskop og Cardinal, valgt til hans Eftermand. Den nye
Pave var en personlig Bekjendt af Erkebiskoppen fra dennes
Gesandtskab i 1515, men kom først ud paa Høsten til sit Sæde og var for det
første optagen af andre Sager. Erik skrev Breve til det danske
Rigsraad og en lang latinsk Redegjørelse til Paven. Disse Breve ere
vistnok nu interessante historiske Actstykker, men de udrettede Intet for
ham selv, der allerede inden Aarets Udgang afgik ved Døden i Rom
den 28 November 1522.
Han havde i sit sidste Aar gjort Bekjendtskab med en tydsk
Videnskabsmand, der har skjænket ham en smuk Omtale i et af sine
Verker. Dette var Polyhistoren Jacob Ziegler, der af Erik modtog
Meddelelser til sit Verk Schondia og udtaler sig saaledes om denne:
„Han syntes at ville faa mange Forhold i sit Hjem ordnede ved
pavelig Autoritet, men døde forinden som en ærværdig Olding, der endog
blot ved sit klare Aasyn lagde for Dagen sin ærlige Sjel.“[1] Ziegler
var ikke den eneste Fremmede, af hvem Erik Walkendorf er bleven rost.[2].
Vi skulle ikke nærmere gaa ind paa alle de Forhandlinger og
Forviklinger, der opstode i Anledning af hans Efterladenskaber og Bo.
Hans Eftermand har sikkert tilegnet sig noget af, hvad Erik efterlod,
men tillige betalt flere Poster af hans Gjæld, og en Erkebiskops
personlige Eiendom var vist ikke altid let at adskille fra hans Embedes.[3]
Broderen Henning skrev i 1529 et hidsigt Brev om disse Anliggender,[4]
men har neppe opnaaet noget derved. Et Vicarie, som Erik havde
stiftet i Throndhjems Domkirke, lykkedes det dog Familien at tilegne
sig, efterat Reformationen var indført.[5]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
