Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXVI. Olaf III. (1523—1537)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke at gjøre Modstand, og hans Len Jemteland blev nu ogsaa besat
af Olafs Folk.
Begge Parter sendte Bud og Breve til Danmark, hvor Vincents’s
Uven, den indflydelsesrige Hr. Henrik Krummedike, nærmest stod paa
Erkebispens Parti. Der forestod imidlertid ud paa Sommeren en norsk
Herredag i Oslo, og Kongen, som ved denne Tid opgav alle Tanker
paa en norsk Kroning, besluttede at sende sin ældste Søn Christian
(III) op til Norge med et Antal danske Raader, hvoriblandt Henrik
Krummedike. Her skulde da ogsaa Vincents’s og Olafs Mellemværende
ordnes, den førstnævnte og hans Svigermoder indfandt sig ogsaa i
Oslo, men Erkebispen udeblev under forskjellige Paaskud. Han vilde
fremfor Alt hindre, at Kongesønnen, den erklærede Lutheraner, skulde
blive valgt til norsk Thronfølger, og var døv for Anmodninger om at
komme til Mødet. Den unge Hertug Christian, som tænkte at blive
Vinteren over i Norge, hvorhen han havde medbragt sin Gemalinde,
skrev til sin Fader om, at det vilde blive nødvendigt at gribe til
Vaaben mod Erkebispen, hvem han alt nu mistænkte for hemmelig
Forbindelse med Christiern II, og han vilde alt begynde at inddrage norsk
Kirkegods, ja lod virkelig Mariakirkens Klenodier borttage. Men
Faderen var mere stemt for Forsigtighed, og Enden blev, at Christian uden
at have udrettet Noget, mod sit Ønske maatte forlade Landet allerede
om Høsten, fordi Henrik Krummedike ikke vilde paadrage sin
Svigersøn Esge Bilde Bekostninger i Bergen, hvor Christian havde tænkt
at tilbringe Vinteren.[1] Til Throndhjem sendtes nogle norske Raader
for at mægle Fred mellem Olaf og Vincents og Fru Inger, men uden
Held, thi den Førstnævntes Fordringer vare ikke „lidelige.“
Tingen var, at Mistanken mod Olaf for hemmelig Forbindelse
med den landflygtige Christiern ikke var ugrundet. Han havde sendt
Bud til denne i Nederlandene, rost sig af at have forpurret den
unge Christians Hylding og tilbudt sin Tjeneste. Omstændighederne
hindrede, at Svaret kom frem, og nye Fredsmæglinger fandt Sted i det
Nordenfjeldske. Den, der især antog sig Sagen, var Fru Ingers nye
Svigersøn, Nils Lykke, der skulde overtage hendes Len. Da Hjelp
fra Kong Christiern for det første ei kunde haabes, gik ogsaa Olaf ind
paa Fred, uden at Betingelserne nærmere kjendes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
