- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
196

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXVI. Olaf III. (1523—1537)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den 10 April 1533 døde imidlertid Kongen, og dermed var den
dybt ydmygede Erkebiskops Stilling med et Slag igjen forandret.
Foreningen med Danmark var indtil videre opløst, og Olaf var som
Rigsraadets første Mand bleven Landets Overhoved, indtil det atter
fik sig en Konge. Rigtignok vare dets Hovedlen og Hovedfæstninger
i danske Mænds Hænder.

Nu indtræder da hans Livs mærkeligste Periode, da han for Alvor
tænker paa at øve en bestemmende Indflydelse paa sit Fædrelands
Skjebne.

I Danmark udsætter Aristokratiet Kongevalget til næste Aar, og
det catholske Parti har der for et Øieblik igjen Overhaand. Et norsk
Raadsmøde, dog kun svagt besøgt, samles i Bud i Romsdalen i August
1533. Der haves en Række Optegnelser om, hvad der her forhandledes
eller var paatænkt til Forhandling,[1] og at det er Erkebispens Tanker,
vi her have med at gjøre, er, ihvorvel det Hele er noget gaadefuldt,
neppe til at tage Feil af. Det er, som om Norge efter Menneskealdres
Forfald og politisk Sløvhed med Et skal gjenfødes, samtidig med at
Catholicismen kraftig skal opretholdes. Endog gamle og factisk tabte
Rettigheder og Besiddelser skulle igjen hævdes, endog den gamle
Afgift fra Skotland for Man og Suderøerne, ikke at tale om det
geistlige og verdslige Herredømme over Orknøerne skal fornyes, alle Len
og Embeder tilfalde Indfødte, Folket opøves i Vaabenbrug, og
Skolerne ved Domkirkerne bringes paa en bedre Fod o. s. v. Dette sidste
er ikke det eneste Vidnesbyrd om Olafs Interesse for Studier. Af
Matrikelen for Universitetet i Køln erfare vi, at Thrøndere lige til
Slutningen af hans Tid studerede ved denne erkecatholske Høiskole,
og da flere af disse Studenters Navne tyde paa Slægtskab med
Erkebispen, tør det vist antages, at de have draget derhen efter hans
Foranstaltning og med hans Understøttelse.[2] Udtrykkelig siges dette at
være Tilfældet med Thorbjørn Olafssøn,[3] siden første lutherske




[1] Dipl. Norv. X. No. 672 fgg.
[2] Norsk hist. Tidsskr. III. 490—491.
[3] Kirkehist. Samll. 3 R. I. 503 fgg. Nogle Thrøndere havde ogsaa i det 15de
Aarh. studeret i Køln, see Personalh. Tidsskr. 3 R. V. 296. Det kan tilføies, at
Olaf holdt sig en Forelæser, og som saadan et Aar benyttede den senere islandske
Superintendent Gissur Einarssøn, der i sit Hjerte var Lutheraner og maatte vogte
sig for, at Olaf skulde faa fat i hans kjetterske Bøger. Kbh. Vidensk. Selsk. Skr.
V. (1751) 232.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free