Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - I. Handelen i Nidaros indtil Haakon Haakonssøns regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derimod sagaerne om Islændinger, der kom til Nidaros paa Olaf
Trygvessøns, Jarlernes og Olaf den Helliges Tid. „Islandsfarerne“ (saa
kaldtes de skibe, som gik i fart mellem Island og Norge) kom i
almindelighed til Nidaros om høsten og seilede derfra igjen om vaaren.
„Kristni saga“[1] fortæller saaledes: „Da kong Olaf (Trygvessøn) havde
kristnet Haalogaland, kom han om høsten tilbage til Nidaros; da laa
der mange Islandske mænd der, som raadede for skibe“, og om en vaar
paa Olaf den Helliges tid beretter Heimskringla:[2] „Da gjorde
Islandsfarerne sig færdige til at seile fra Nidaros.“ Hvor livlig forbindelsen
mellem Island og Nidaros ogsaa senere var, kan man se af, at den ældre
Bylov, der som bekjendt er skreven for Nidaros, har særskilte
bestemmelser for det tilfælde, at en Islænding døde i en mands hus.[3] Mod
slutningen af det 11te aarhundrede hørte Islands selvstændige handel
og skibsfart for en stor del op, og Nordmændene begyndte at forsyne
øen med de varer, den trængte. Ogsaa i denne handel tog Nidaros
megen del — baade erkebiskopen og borgerne —, saaledes at endog i
det 14de aarhundrede de fleste Islandshandlere hørte hjemme i Nidaros
og ikke i Bergen.[4]
Norge har lige fra Vikingetiden af stadig staaet i betydelig og
livlig handelsforbindelse med de Britiske øer, især med England.[5]
Bergen blev tidlig hovedsædet for denne handel. Først efter oprettelsen
af erkesædet, et saare vigtigt moment i Nidaros’s økonomiske historie,
var det at Nidaros kom i forbindelse med England. Af Henrik 2,
sagtens i 1181, da erkebiskop Eystein opholdt sig i England, fik
erkebiskopen af Nidaros tilladelse til hvert aar toldfrit at udføre en
skibsladning korn og andre levnetsmidler fra England. Dette privilegium
blev stadig fornyet: af Richard 1 og Johan Uden Land, af Henrik 3’s
formyndere i 1222 og af Henrik 3 selv i 1241.[6] Det var dog først
henimod midten af det 13de aarhundrede, at Englandshandelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
