Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - I. Handelen i Nidaros indtil Haakon Haakonssøns regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte at faa sin store betydning ogsaa for Nidaros. Før den tid var
forbindelsen vistnok kun løs og mere tilfældig.
I de første aarhundreder efter Nidaros’s grundlæggelse tog
borgerne liden eller ingen del i handelen i det store. De havde ikke den
nødvendige kapitalstyrke, og fremforalt manglede de norske bymænd
den sammenslutningens aand, som gjorde borgerne rundt om i
Nord-Europa, i Tyskland, i Nederlandene og Frankrige saa sterke og
mægtige og derigjennem saa velhavende og rige. Det norske statssamfund
i middelalderen var et aristokratisk bondesamfund, hvor alt afhang af
forholdet til jorden, grupperet i ætter og klaner fra lendermanden og
ned til den frigivne og trællen. Kun adelsmanden havde formue nok
til at drive handel. Og helt ind i det 14de aarhundrede var det, kan
vi se, almindeligt at stormændene eiede skibe og drev handel paa
udlandet. Senere kom ogsaa geistligheden til, alt eftersom dens magt og
rigdomme voksede. Dens store indtægter i raaprodukter bragte
nødvendigvis de store geistlige stiftelser til at drive handel. Ikke mindst var
dette tilfældet i Nidaros, hvor i den første tid vistnok næsten al handel
var i geistlighedens hænder. Bymanden, som ikke stod i noget forhold
til jorden, havde ingen plads i det norske samfund; han maatte erobre
sig sin stilling, og dette tog tid. Anderledes var det rundt om i Europa,
hvor lensvæsenet havde vundet indpas, og hvor hver stand sluttede sig
sammen til en enhed med fælles formaal og fælles interesser. De
borgere, som i det 11te og 12te aarhundrede fandtes i Norges byer, var
kun haandværkere og smaakjøbmænd, høkere og kramhandlere. Tidlig
gjorde dog strømninger fra Europa sig gjældende, helt op til Nidaros.
Gilderne var i Europa det første tegn paa at borgerne havde sluttet
sig sammen og begyndt at forstaa sin stilling. Olaf Kyrre, som gjorde
saa meget for at bringe Norge i forbindelse med Vesteuropas kultur,
grundede ogsaa, efter hvad sagaen fortæller, „Miklegildet“ (ogsaa
kaldet „Korsets gilde“) i Nidaros. Dets store klokke „Bœjarbót“ kaldte
borgerne til møde, og i dets hal blev lagtinget holdt[1]. Senere fik
Nidaros ogsaa et haandværkergilde og muligens endnu flere gilder.
Allerede i begyndelsen af det 12te aarhundrede maa Nidaros være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
