Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - III. Handelsforhold i Nidaros i middelalderens sidste tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes, at befolkningen i Finmarken og Haalogaland skulde seile til
Vaage, de fra Namdalen, Trøndelagen og Nordmøre til Nidaros, de
fra Romsdalen til Vedø og de fra Søndmøre til Borgund. „Men vore
kjøbmænd af Bergen seile til Vaage og gjøre der sit kjøbstevne“.[1] Et
led i den samme plan var det nemlig at concentrere al handel med
udlandet i Bergen. Bergen skulde være landets store stapelplads for
al den tørfisk. tran o. s. v., som fra Norge udførtes til udlandet.
Fremmed, især engelsk mønster virkede vistnok med her. Men det gjorde
ogsaa forholdet til de fremmede, især Hanseaterne, lettere og mere
overskueligt og skabte ialfald én stor handelsstad i Norge.
Udlændinger fik som følge af dette ikke lov til at seile nord for Bergen eller
til skatlandene.[2] Dette forbud gjorde, at Hanseaterne og andre
fremmede ikke fik bemægtiget sig Lofotfisket, og havde regjeringens arm
været sterkere, vilde Englænderne heller ikke have vundet indpas ved
Islandsfiskerierne. Paa Nidaros’s økonomiske liv havde forbudet en
eiendommelig virkning. Overalt ellers i Norge trængte jo Hanseaterne
sig ind, oprettede „Kontorer“ og faktorier og bemægtigede sig i løbet
af det 14de aarhundrede hele Norges handel. Men i Nidaros, som laa
nord for Bergen, fik aldrig Hanseaterne oprettet noget kontor; der fik
aldrig de fremmede indpas. Nidaros’s handel kunde saaledes fortsættes
i den gamle gjænge, uden at fremmede forhold greb forstyrrende ind,
indtil den tilslut døde hen ligesom alt andet økonomisk og nationalt
liv i Norge. Forbudet mod udlændingers handel var dog nærmest
rettet mod seiladsen paa Nordland og paa Island og hindrede ikke, at
vi af og til ser fremmede kjøbmænd staa i forbindelse med skippere
fra Nidaros. Saaledes opfører toldrullerne fra Lynn et par gange
udlændinger, der udfører varer i Trondhjemske skibe.[3] Og fra 1377
findes der en retterbod for Nidaros, som siges at være udstedt „med
samtykke af alle bymænd, indenlandske og udenlandske, læge og lærde“.[4]
Talrige kan dog disse fremmede aldrig have været, og hertil virkede
sikkerlig ogsaa forbudet med. Thi det havde interesse baade for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
