Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - III. Handelsforhold i Nidaros i middelalderens sidste tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regjeringen og for de fremmede at have handelen concentreret i en eneste
by. Endnu saa sent som i oktober 1535 blev skipperen Gert Holk
stevnet for Hamburgs raad, fordi han havde seilet til Trondhjem,
„hvilket dog var forbudt med fortabelse af skib og gods“.[1] Desuden
var erkebiskopens og geistlighedens indflydelse for stor, til at de
fremmede nogensinde skulde kunne spille en dominerende rolle i Nidaros.
Kun som haandverkere synes de i løbet af det 14de aarhundrede at
have vundet noget indpas. Det lave trin, som industrien stod paa,
gjorde dem uundværlige her som overalt ellers i Norge. Skomagerne
eller „Suterne“ (under denne fellesbetegnelse samledes alle udenlandske
haandverkere) synes i Nidaros ligesom i Oslo at have boet i en af de
kongelige gaarde (paa „Strædet“) og at have staaet direkte under den
kongelige befalingsmand i byen. De skulde hvert aar betale 3 mark
og 30 skilling til kronen og synes ellers ikke paa langt nær at have
havt den frihed og selvstændighed, som deres fæller i Oslo og i Bergen,
der kunde trodse baade den geistlige og verdslige myndighed.[2]
Om Nidaros’s handel i middelalderens sidste del ved jeg kun lidet
at berette. Byens afsondrede beliggenhed og det, at fremmede
handelsfolk aldrig besøgte den, gjorde, at Trondhjemske handelsforhold aldrig
nævnes i brevskaber og aktstykker fra det 15de aarhundrede. Men det,
at vi intet ved, er allerede noget. Det viser, at byen har levet sit
stille ubemerkede liv. Erkebiskopen og den skare af geistlige og
verdslige, som afhang af ham, maa jo have gjort, at der altid var
nogen rørelse og omsætning i byen. Men al handel med udlandet og
med Island og Grønland har sikkerlig ophørt. Alle de varer, som
trængtes, har man faaet fra „Kontoret“ i Bergen. Med det 16de
aarhundrede oprandt en ny tid for Norge. Hanseaternes vælde hørte op.
Hollænderne blev deres arvtagere. Mod Hanseaternes egoistiske
afspærringssystem satte disse frihed. Overalt, hvor de kom, ikke mindst i Norge,
vakte de handel og skibsfart tillive igjen. Helt oppe i Nidaros sporer
vi virkningerne heraf. Især synes erkebiskop Olaf Engelbrektssøn her
som i saa meget andet at have været foregangsmanden. Paa hans tid
stod erkestolen i handelsforbindelse baade med Nederlandene, England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
