Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Stændermødet i Trondhjem Mai 1657
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaaninger og Grunder af Dannemænd lougligen taxere og af hver 100
Rdlrs. Værdi dette ene Aar contribuere fem Rigsort, dog Kjerkers,
Hospitals, Skoler og de Geistlige deris Residentz Gaarder og Grunder
ument.
2. At kan og maa udlægges otte eller tolv Mænd, som denne
Byes Indbyggere, alle og enhver, være sig Kjøbmænd, Haandværksfolk
eller Andre (Geistlig undtagen), kunde taxere Enhver deris Formue,
Skyld og Gjæld først frataget, saa og deris nødvendig Husgeraad
ument, og saa deraf dette første Aar at give af hvert hundrede Rdlrs.
Værdi fem Rigsort, dog deris Huse og Eiendom med Rentepenge
uberegnet.
3. De, som nogen Penge have paa Rente, over sin bortskjuldige
Gjæld, deraf og i dette Aar at give den halve Rente. Mens belangende
Børnepenge, som staa paa Rente, hvorfore er sat til Underpant Gaarder
og Grunder her i Byen og besværlig kan bekommes enten Rente eller
Hovedstolen, og dersom det end ved Vurdering skulde søges og Gaarder
eller Grunder bekommes, var her ikke Penger derfore at bringe tilveie,
vilde gunstig Herr Lensherre det bemidle, at slige Børnepenges Rente,
som dog ei høit kan importere, og fast ikke saa høit opløbe, som
umøndig Børns Kost, Klæder og Skolegang kan med bekostes, derfore
naadigste maatte efterladis, hvis ikke, skal dermed ingen Modsigelse
være, endog de ikke saa kan indbekommes som Andet, der udlovet er.“
Da Lensherren havde ytret Ønske om, at Kontributionen kunde
erlægges med det Første, gav de derom denne Besked:
„Saa kjender Gud, hvor gjerne vi vilde det efterkomme; mens
nu er denne Byes Borgerskab den største Part til Nordland forseilet,
deres fattig Næring at søge og ikke kan hjem forventes førend efter
Micheli.“ De vare imidlertid villige til, saavidt muligt, at betale i fire
Terminer, inden Paaske 1658, — „og dersom nogen Indkvartering af
Officerer eller Søldater skulde paalægges af os at underholdes, det da
os maatte kvitteres udi hvis udlovet er, paa det vi fattige Folk ikke
dermed uden Betaling skulde besværges, som vilde falde os meget tungt,
ja fast umugligt, at udstaa; mens efterdi denne By er den norderste
Kjøbstæd i Norge, som og ligger nær de svenske Grænser og i sidste
Feide udstod en meget stor Besværing med Indkvartering, saa og
Søldaternes Underholdning, som igjentog Jæmteland, som koste denne By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
