- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
33

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Stændermødet i Trondhjem Mai 1657 - Jørgen Bjelke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over fjorten Tusind Rigsdaler, og dersom nu noget Fiendtlig skulde
paakomme (det Gud naadelig afvende) gjordes denne udlovede Hjælp
vel fornøden at forblive paa dette Sted til Defensions adskillige
Udgifter, som her høiligen fornøden gjøres, eftersom denne Kjøbstæd er
den første og nærmeste, Fienderne have at anfalde, forhaabe derfore,
gunstig Herr Lensherre os herudi bifalder og Hans Kongelig Majestæt
det underdanigst at andrage til naadigste Bevilling.“

Stændermødet havde dermed opfyldt sin Bestemmelse. I det
Væsentlige havde det bevilget, hvad der var det afkrævet. Men disse
nye, overordentlige Skatter vare dog ikke det Fond, hvoraf der kunde
skaffes de fleste Midler til Krigens Førelse. Men de kom som et drøit
Tillæg til de regelmæssige Skatter, som allerede for Aaret 1657 vare
drevne op til en større Høide end tidligere. Det blev en ganske stor
Skattebyrde, der hvilede paa det norske Folk, — en Byrde, om
hvilken det i vore Dage ikke er let at danne sig en rigtig Forestilling.
Endnu vanskeligere er det at forstaa, hvorledes denne Byrde
overhovedet kunde bæres af et Samfund, der ikke var rigere end Norge paa
den Tid var. Det var, som om Folkets Kræfter maa have været
anspændt til det Yderste, og om det var muligt, nær sagt endnu mere.
Oplysninger om Skattebyrdens nominelle Beløb ville findes i det Følgende.

*





JØRGEN BJELKE.

En Mand, som var tiltænkt en mere betydelig Plads under den
forestaaende Krig, var Jørgen Bjelke til Hovinsholm, hidtil
Befalingsmand over Agdesidens Len og som saadan residerende i eller
ved Ohristiansand.[1] Den dansk-norske Adelsæt, som han tilhørte, var
nærmest knyttet til det Nordenfjeldske, hvor hans Fader, den bedagede
Kansler, Jens Bjelke, eiede betydelige Godser, Østraat, Fosen, Tøndel,
Nes, Kanestrøm o. s. v. Men paa Grund af sin Embedsstilling, sine

[1] Om Jørgen Bjelkes Liv kan henvises til Rigsarchivar M. Birkelands
Fremstilling i Dansk Biografisk Lexikon, II, S. 338 flg. og til den af Dr. J.
A. Fridericia
i 1890 for første Gang udgivne Selvbiografi, hvor der i Noterne
findes de fornødne Henvisninger til andre Kilder, saavel trykte som utrykte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free