Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skjøtteri, Rytteri og Saadant haver Løst og temmelig i somt deraf øvd
efter sin Alder og nu paa sekstende Aar.“
Jørgen Bjelke var en haardfør Vovehals, der aldrig lod sig skræmme
tilbage fra nogen farlig Idræt. Det Dristige, det Farlige, det
Usædvanlige tiltalte ham. Han har Vinterdag paa sine Reiser faldt
igjennem Mjøsisen; han har senhøstes gjort de utroligste Hurtigreiser mellem
Christiania og Trondhjem; han har ilet over Høifjeldene i den værste
Snesmeltning, og han har vist en lignende Behændighed paa Søen.
Munter og glad, har han havt let ved at vinde Menigmands og
Soldaternes Hengivenhed. Han har ogsaa været et godt Hoved, i Besiddelse
af megen administrativ Dygtighed og en Mand, der kunde sætte Fart
i Andre.
Men saa var han ogsaa den, som krævede Paaskjønnelse, og den
sidste Del af hans Liv gik hen med Klager over uretfærdig
Tilsidesættelse og med Udmaling af de store Fortjenester, som han havde
indlagt sig. Han blev paa dette Grundlag endog Forfatter, og han har
efterladt sig en Levnetsbeskrivelse, der trods sin Karakter som en
Begrædelsernes Bog alligevel er virkelig læseværdig. Jørgen Bjelkes for
ham selv farligste Feil var en sygelig Tilbøielighed til at bringe
sig og sine Fortjenester i Erindring. Det var ikke let for ham at
trænge igjennem med sine, vistnok i mange Tilfælde paatrængende
Raad. Ved dem skabte han sig ikke Venner mellem de nye
Magthavere. Disse vare ham ikke gunstige, og det var ham kanske mere til
Skade end til Gavn, at han altfor hyppig mindede om, hvad han var,
og hvad han havde kunnet udrette, om man havde lyttet til hans Raad.
Han, som til en Tid troede at have reddet Norge og mente at skulle
kunne redde Danmark med, saa sig stødt tilbage. Han ærgrede sig
over Tilsidesættelser, hvilke han troede at se i Smaat som i Stort.
Saadan var Jørgen Bjelke i sin Nedgangs Dage. Det er i en
anden Skikkelse, han viser sig i de Aar, hvormed vi her beskjæftige
os. Dette var hans Glansperiode. Hvad han i den Tid udrettede, gjør
ham fortjent til at mindes med Taknemmelighed af sine Landsmænd.
Mellem Skaberne af Norges nationale Hær indtager Jørgen Bjelke en
fremtrædende Plads som en Mand, der mere end de Fleste har været
med paa at grundlægge dens Traditioner. Han minder paa mange
Maader om Ulrik Frederik Gyldenløve og om Peter Tordenskjold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
