Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forleninger og maaske allermest gjennem sine økonomiske Interesser
som stor søndenfjeldsk Godseier, havde Kansleren alligevel levet den
meste Del af sit Liv paa de Eiendomme, han som en Følge af sit
Giftermaal med Sofia Brockenhus havde erhvervet sig ved
Christianiafjorden og Mjøsen, og af hans talrige Barneflok var det i Grunden
alene den ældste Søn Ove Bjelke, der som tilkommende Eier af
Slægtens gamle, berømte Hovedgaard, Østraat, kunde regnes at tilhøre den
nordenfjeldske Adel. Jørgen Bjelke, født paa Elingaard 2den Juni
1621, overtog senere sin mødrene Arvegaard, Hovinsholm paa Helgeøen
i Mjøsen og var saaledes nærmest knyttet til Hedemarken. Den tredie
Broder, Henrik Bjelke overtog siden, efter Faderen, en anden af de
mødrene Arvegaarde, Elingaard, og blev tilsidst Rigens Admiral.
Jens Bjelke havde hos sig udviklet, efter Tidens Leilighed, en
vis norsk Patriotisme. Maaske der af en saadan fandtes endnu mere
hos Sønnen Jørgen, der altid synes at have sat Pris paa sin norske
Herkomst og Fødsel, og hvis virksomste og lykkeligste Tid desuden
faldt i den Periode af hans Liv, da han var ansat i høie Stillinger i
sit Fædreland. Han studerede i Holland og opholdt sig der, da Krigen
med Sverige udbrød i 1643. Han førte i det følgende Aar hvervede
Folk fra Holland til Norge og traadte som Kaptein ind i den da
nyoprettede norske Hær. Efter Fredsslutningen gik han i udenlandsk
Krigstjeneste og kom derfra i Christian den Fjerdes sidste Levedage
til Danmark. Senere blev han ansat i Norge. Han nød til en
Begyndelse Frederik den Tredies Bevaagenhed og Tillid.
Jørgen Bjelke var en vældig Idrætsmand, der allerede i sine unge
Dage viste, hvad der i den Henseende boede i ham. Hans Fader har
saaledes skrevet om ham i en Memorial af 30te April 1639:[1] „Om min
Søn Jørgen Bjelke at og raadføre mig med Hr. Kansler, hvor jeg bedst
skulde anslaa Sagen, naar dette Aar haver Ende og de andre mine
voksne Sønner her forinden med Guds Hjælp kommer hjem igjen (som
ere hjemforskrevne alle tre til Høsten), enten han siden skulde være udi
Soers Akademi og maatte nyde fri Kost der eller skulde tjene nogen
fyrstelig Person, og hvem helst og gavnligst, efterdi han dog ikke haver
sønderlig Løst til Bogen og er ikke „rischmællit“, men mere til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
