Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jæmtelandstoget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaptein Povel Bjerks Kompagni, der talte 113 Mand, havde paa samme
Tid ingen Syge i Jæmteland. Toget har saaledes i det hele ikke
krævet mange Menneskeliv, og Sygeligheden har ikke været særdeles stor.
Den svenske Besætning opgives i et dansk-norsk Flyveskrift[1] til 200
Mand. Kommandanten Jon Andersson Myre forsøgte med denne,
i det Længste, at holde Skansen, og Beleiringen varede i seks Uger.
Skansen har været anlagt paa et Sted, hvor Naturforholdene begunstigede
Forsvaret. Beleirernes ringe Forsyning med Artilleri maatte ogsaa tjene
til at lette dette. Men overfor den Overmagt, der stod til Jørgen
Bjelkes Raadighed, var det for Kommandanten ikke muligt i Længden
at holde sig. Da Alt var færdigt til Storm, forlangte han at
underhandle og den 18de November afsluttedes en Kapitulation,[2] hvorved
Frøsø Skanse overgaves til de norske Tropper, „med alt tilhørende,
Fane, Stykker, Munition og Proviant.“ Kommandanten og hans
Officerer fik Tilsagn om at konvoieres til Grænsen med fri Skyds. Ved
Post 3 af Kapitulationen bestemtes, at „saa mange gevorbne Officerer
og Soldater, som findes, skal staa frit for at tage Tjeneste under denne
(ɔ: den norske) Armé“, og ved Post 4: „Alle indfødte Jæmter og andre
Norske eller Danske at skal stilles straks paa fri Fod.“ I Henhold hertil
gik ialfald en Del af Besætningen i norsk Tjeneste. I Skansen fandtes
ti Kanoner af Kobber og Jern, 800 Musketer og megen anden
Ammunition og Proviant, som alt blev Beleirernes Bytte. Reinhold von Hoven
blev sat til Kommandant i den erobrede Skanse, hvortil Jørgen Bjelke
allerede 27de Oktober havde faaet Kongens Bemyndigelse.
Af det norske Korps var det syv Kompagnier, som deltog i
Beleiringen. Da Skansen var overgiven den 19de, Dagen efterat
Kapitulationsdokumentet var undertegnet, fik disse en Extraforpleining. I
Regnskabet er derom anført: „Leveret de Kompagnier, der holdt
Beleiringen for Frøsø Fæstning, da de Fæstningen indbekom og slettede
Løbegravene, nemlig Kapteinlieutenant Amerongen for Livkompagniet,
Major François de Fin, Kaptein Bima, Kaptein de la Roche, Kaptein
Tüpping, Kaptein Gerhard von Welderen og Kaptein Christian Wibe,
paa hvert Kompagni — 2 Tønder Øl, er 14 Tønder, kostede 25 Rdr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>