Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jæmtelandstoget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2 Ort 4 Skill.“ Denne Styrke har altsaa været tagen fra begge de
trondhjemske Regimenter. For øvrigt havde Jørgen Bjelke sine
Tropper fordelt ud over hele Jæmteland. Saaledes laa der i Berg tre
Kompagnier.
Da Skansen blev overgiven, var der Undsætningstropper under
Fremrykning, hvorom Jørgen Bjelke havde faaet Kundskab af
opsnappede Breve til Kommandanten. Han opgiver, med ikke ringe
Overdrivelse, den fiendtlige Styrke til hele 10 000 Mand. Det var nu bl. a.
den førnævnte Friherre Lorentz Creutz, som var i Bevægelse og
samtidig kom der Tropper i Anmarsch fra Helsingland og Medelpad. Men
den samlede Styrke har neppe været mere end et Par Tusinde. Jørgen
Bjelke sendte Oberstlieutenant Budde imod Creutz, hvem han drev
tilbage. Herjedalen blev derefter erobret, med den derværende Skanse.
Povel Bjerks Kompagni holdt senere denne „Rismyrskanse“ besat.
Ligeledes udsendtes Afdelinger mod Helsingland og mod Medelpad,
hvilke paa begge Steder stansede Fiendens Fremrykning. Allerede i
Oktober, da det mærkedes, at Fienden trak Forstærkninger til sig,
havde Jørgen Bjelke ladet et af de i Trondhjem tilbageblevne
Kompagnier marschere til Jæmteland.
Frøsø Skanse blev sat i fuld Stand, som den havde været før
Beleiringen. Jørgen Bjelke forsynede ligeledes Skansen i Herjedalen
med, hvad der tiltrængtes, og lod paa alle Overgange til de nærmest
tilstødende svenske Provinser lægge forsvarlig Vagt for at hindre nye
Angreb fra Dalarne, Helsingland og Medelpad. Endvidere arbeidede
han for at vinde Befolkningens Følelse for dens gamle Land.
Han har, da han rykkede ind i Jæmteland, utvivlsomt gjort
Regning paa at blive mødt med Sympathier af Befolkningen, og han
blev ikke skuffet. Herom haves udtrykkeligt Vidnesbyrd i et Brev
fra hans Broder, Ove Bjelke, til Ulrik Frederik Gyldenløve. Af
Commissariats-Regnskaberne sees, at Lensmændene jævnlig gik de norske
Tropper til Haande, og saavel til dem som til de jæmtelandske Præster
er der hyppig opført Pengebeløb, som Betaling for Proviant, der var
leveret til Hæren. Jørgen Bjelke havde selv, saasnart Landet var besat,
sammenkaldt „Fuldmægtige“ fra Almuen til Sund Præstegaard og der
truffet Aftale om den Pris, de skulde have for sine Ydelser in natura.
Saaledes bestemtes det, at de skulde have en Ort om Ugen for en Hest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
