Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Trondhjems Beleiring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Modstand, der skulde stanse dem, saalænge det var ham muligt.
Han følte sig svigtet af dem, der skulde bringe Hjælpen, og gjennem
hans Breve til Carl Gustaf skinner der frem en Følelse af Harme over
at være ladt i Stikken paa sin udsatte Post. Han kunde ikke forstaa,
at der ikke kom nogen Hjælp, som det var ham tilsagt. Om
Drakenbergs Nederlag og ilsomme Tilbagetog fik han Intet at høre. Men
Harmen rokkede ikke hans faste Beslutning at blive paa Stedet og
forsvare, hvad der var ham betroet, saalænge det stod i menneskelig Magt.
Overmagten var saa stor, at der ikke var nogen Udsigt for endelig
Seier. Men Stiernsköld kunde vide, at de norske Tropper vare
nyudskrevne og havde ringe Øvelse, og at de kjæmpede sammen med
Bønder, der savnede enhver Krigsvanthed. Paa denne Omstændighed
kunde han ialfald bygge et Haab om at holde ud en Stund, saalænge
hans Forsyninger strak til. Den norske Styrke maa — selv fraregnet
de trønderske Bønder — have udgjort omtrent 4000 Mand, og deraf
var antagelig mindst 3000 udenfor Trondhjem den 1ste Oktober.
Ved de bergenhusiske Troppers Ankomst forefaldt der nogle smaa
Skjærmydsler, der bl. a. kostede den svenske Ritmester Hannemann
Livet. Til at sikre Byen lod Stiernsköld Broen over Nidelven afkaste
og brændte Baklandets Huse. Ligeledes lod han Hospitalspræstens og
de den nærmest liggende Gaarde afbrænde.[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
