- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
145

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Trondhjems Beleiring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den 3die Oktober aabnedes Beleiringen fra norsk Side med en
ridderlig Hilsen, der besvaredes af de Svenske. Idet Guvernøren og
hans Officerer gik fra Kirken, hilsedes de fra Baklandet med et Løsen,
og derpaa svarede Byens Kanoner med at skyde det svenske Løsen.
Fra den 5te blev der arbeidet paa de norske Batterier, og Skydningen
tog samtidig sin Begyndelse. Som høieste Befalingsmand paa norsk
Side fungerede midlertidig Reinhold von Hoven. Uvist af hvilken
Grund, var Georg von Reichwein endnu ikke fremkommen. Da han,
formodentlig i Slutningen af November, personlig indfandt sig og da
bragte nye Tropper med sig, overtog han den høieste Kommando.

Inde i Byen indehavde Guvernøren den øverste Myndighed. Under
ham fungerede Oberst Christer Svinhufvud som Trondhjems
Kommandant, og for øvrigt nævnes der som høiere Officerer Oberst Planting,
Oberstlieutenanterne Axel Posse og Morath samt Major Taube. Det var
disse, som med sin Chef maa dele Æren for det udholdende og
energiske Forsvar af en By, der var saa uheldig beliggende som
Trondhjem. Der er et Udsagn, som tillægges Claes Stiernsköld, at før han
vilde overgive Byen, saa vilde han koge Suppe paa sine Skindbukser.
Om end ikke dette kan være aldeles sikkert, saa er det dog betegnende
for sin Mand, og det viser ialfald, hvorledes hans Karakter er opfattet
i Samtiden. Det passer ogsaa paa hans Officerer og Soldater.

De akershusiske Tropper og en Del af de bergenhusiske havde
sin Leir et Stykke oppe i Stenbergene, medens den øvrige
bergenhusiske Styrke laa i Leir ved Lade. Da der indkjøbtes 6 Heste til
Transport fra Skibene op til denne, maa den have ligget noget oppe
fra Stranden. I Leiren anlagdes et Provianthus, hvorved der holdtes
Vagt af 8 Nordmøringer af Major Skjoldborgs Kompagni og af nogle
Bønder fra Frosten. Et Batteri var opført under Stenbergene, et ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free