- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
163

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Freden i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem Nederlandenes og Englands Politik, der endte med at lette
Frederik III hans Bestræbelser for at sikre sig det gjenerobrede
Trondhjems Len og betrygge ham mod nye Afstaaelser af norsk Grund.

De nederlandske Statsmænd synes allerede i September 1658, da
der forhandledes om Afsendelsen af en Flaade til Øresund, at have
været inde paa disse Tanker. Der var samtidig ytret Ønske om at
faa en mindre Styrke fra Nederlandene overført til Norge, og ved en
Samtale, som Residenten i Haag, Rosenvinge, havde derom den 30te
September, blev bl. a. ogsaa talt om „de Conqueter, som næst Guds
Hjælp ved deres Assistence udi Norge kan gjøres.“ Der siges ikke
noget i udtrykkelige Ord om, at der laa mere egennyttige Hensigter
under. Men en saadan Formodning kan ikke tilbagevises, — allermindst,
da den stemmer med, hvad der med fuld Sikkerhed vides fra andre
Hold. Det er meget muligt, at Frederik III allerede er bleven skræmt
tilbage ved de fra Rosenvinge modtagne Efterretninger, og at han har
anseet det mindre raadeligt at trække nederlandske Hjælpetropper ind
i Norge, selv om det til en Begyndelse blot var i et mindre Antal.
Rosenvinge havde rigtignok forsikret om, at Herrenstaternes Intention
var den bedste. Men Kongen kan have tænkt sig Muligheden af, at
den senere kunde forandres, og at det ikke var værd at vække Lysten.
Denne har da ogsaa senere hen traadt stærkere frem. Men den blev
ikke tilfredsstillet.[1]

Der førtes lange Underhandlinger. Først den 27de Mai 1660
sluttedes Freden i Kjøbenhavn. Det derved udfærdigede
Fredsdokument var en Omarbeidelse af den foregaaende Fredsslutning i


[1] Brev fra Rosenvinge til Joachim Gersdorf i det danske Rigsarchiv, skrevet
i Haag 11/1 Oktober 1658. Deri forekommer ogsaa følgende: „— — ihvorledes ellers
med den Secours til Norge vil afløbe, hvorpaa jeg idag haver indlagt et nyt
Memorial efter den Conferents, jeg derom havde med Commissarierne af Holland igaar,
som endnu støde sig meget paa Aarsens Saison, Norges Climat og dette Folkets
Complexion og langt snarere skulde resolvere at sende derdid Officerer, Vaaben og
Penge til Folk at hverve end Folk i sig selv. Jeg haver efter Hr. Statholders
Skrivelse ikkun begjæret 400 Mand tilfods og 200 Ryttere med deres Gevær,
derforuden nogle Officerer, Constabler med seks armerede Gallioter, samtligen under
Commando af Generalmajor Fuchs.“ Naar der ved denne Leilighed kun viste sig at
være ringe Tilbøielighed til at lade de nederlandske Tropper komme til Norge, da
er det ikke umuligt, at hvervede Officerer og Ryttere, som vare vendte tilbage
efter Jæmtelandstoget i 1657—58, kunne have advaret mod at begive sig til et saa
nordligt Land, hvor de nys havde udstaaet store Besværligheder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free