Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
EN TVEKAMP
>aviljongen. Her var Samoilenko som lijemme. De
loldt endog eget service for ham; hver morgen fik han
>aa det samme lille bret bragt en kop kaffe, et høit
lepet glas med isvand og et litet likørglas kognak.
?ørst dråk han kognaken, og den maatte sikkert være
Tod, at dømme efter uttrykket i hans øine, da han like
’fter strøk sit skjeg, saa utover havet og sa: En vid*
inderlig smuk utsigt.
Lajevski følte sig træt og sliten efter en lang, søvnløs
lat, tilbragt med ørkesløse grublerier. Badet og karlen
tiadde ikke bedret hans humør.
— Skal vi fortsætte vor samtale, Alexander, jeg vil
ikke skjule noget og snakke aapent med dig som min
Sode ven — det er altsaa noget iveien med mit forhold
dl Nadjesjda Fjodorovna . . . svært meget iveien. Til*
gi at jeg indvier dig i mine hemmeligheter, men jeg
maa snakke ut.
Da Samoilenko forstod, hvem han vilde snakke om,
slog han øinene ned og trommet med fingrene paa bordet.
~ Jeg har levd sammen med hende i 2 aar og elsker
hende ikke mer, blev Lajevski ved, eller rettere sagt,
jeg vet nu, at der aldrig har været kjærlighet meilem os;
disse 2 aar har været et fortsat selvbedrag.
Lajevski hadde den vane, hvergang han snakket, at
betragte sine hænder indeni, bite neglene og bryte og
brække paa sine manchetter, og det gjorde han ogsaa nu.
— Jeg vet jo godt, at du ikke kan hjælpe mig, sa han,
men jeg vil allikevel snakke med dig, ti for et slikt
bestandig uheldig og helt overflødig menneske som mig
er det en lise at snakke ut. Jeg maa bekjende det gale,
jeg har gjort, og se til at finde en forklaring og en slags
retfærdiggjørelse for mit forvrøvlete liv i en eller anden
teori eller søke den i litteraturen, eller jeg faar søke trøst
i det faktum, at vi adelige nu engang er degenererte
individer eller lignende. I nat, f. eks., hadde jeg ikke
andet at trøste mig med end den tanke: Hvor sand*
færdig han skriver, Tolstoi, uten medlidenhet sandfærdig,
og det gjorde mig godt at tænke paa, for han er virke*
lig er» stor digter, du.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
