Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 ANTON TSJEKOV
Samoilenko hadde aldrig læst en linje av Tolstoi, men
han hadde tænkt at gjøre det hver dag i det sidste;
han blev litt forlegen og sa: Alle andre digtere skriver det
deres fantasi indgir dem, men han skriver direkte efter
naturen.
— Du store Gud, sukket Lajevski, hvor har ikke
civilisationen fordærvet os. Jeg kom til at holde av en
gift dame, hun av mig. I begyndelsen var det bare
kys og stille aftener og høitidelige løfter og idealer og
fælles interesser — lutter svindel. Mens vi i virkelig*
heten flygtet for hendes mand, løi vi for os seiv og sa
vi vilde undfly den aandelige tomhet, vi levde i. Vor
fremtid utmålte vi os slik: først til Kaukasus for at lære
land og folk at kjende; der skulde jeg faa et embede,
gaa i uniform, og saa skulde vi arbeide i vort ansigts
sved, dyrke vor vingaard og vor jord. Hadde du
været i mit sted, eller den zoologen, du har til ven,
hr. von Koren, saa hadde De formodentlig levd i 30 aar
med Nadjesjda og efterlatt arvingerne rike vinhaver
og tusinde maal maismarker. Men for mig var det
fallit fra første dag av. I byen uutholdelig hete, kjed?
somhet, ensomhet, og kommer man ut paa landet, er
der edderkopper, skorpioner og slanger under hver sten,
og ute i horisonten berg og ørkensletter. Fremmede
mennesker, fremmed natur, ingen kultur. Nei, min ven,
det er ikke saa letvint som at spasere paa Nevski?
prospektet i pels med Nadjesjda under armen. Her
gjælder det at kjæmpe, kjæmpe paa liv og død —og
hvad slags kamp skulde jeg vel due til? En svækling!
Allerede fra første stund av begrep jeg, at alle mine
smukke fantasier om et arbeidsomt naturlig liv, om vin*
gaarder og dyrkede marker vilde gaa op i røk. Og
hvad kjærligheten angaar, saa vil jeg bare si dig, at livet
sammen med en kvinde som har læst Spencer, og som
er villig til at gaa til verdens ende for din skyld, er
akkurat like uinteressant som livet sammen med en
hvilkensomhelst Anfisia eller Akulina. Det lugter forme*
lig strykejern, pomade og medicin, og hver morgen
møtes du av de samme papiljotter og det samme selvbedrag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
