Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 ANTON TSJEKOV
pet over til den anden side av elven, hvor skuret stod
Hun hørte Kirilins sinte stemme og blev et øieblik ræc
for, at han skulde drikke sig fuld, lage skandale og for
snakke sig, men hun trostet sig med, at seiv om hai
det gjorde, var der ikke en sjæl, som vilde tro ham
Den tanke at denne dumme historie, som hun
skammet sig over, var saa fuldstændig forbi for hende:
vedkommende, gjorde hende endda gladere tilsinds
Hun gik et stykke ind i skogen, men vendte snart on
og gik tilbake over broen. Hun hadde en fornemmelsi
av at alle mænd — end ikke Kerbalai undtat — hadd<
glæde av at se paa hende. Hun såtte sig paa en ster
og iagttok, hvordan fjeldene, trærne, hestene, vognen*
gik i ett i det frembrytende tusmørke. Baalet var alle:
rede tændt, og kapellanen gik med opbrettede ærmei
og la kvister paa ilden og rørte med en ske, fæstet ti
en stok, om i gryten, mens hans lange skygge flytte
sig som radien i en cirkel. Samoilenko strævde i sii
ansigts sved aldeles som hjemme i kjøkkenet og skrei
rasende:
— Hvor er saltet, mine herrer? Vi har nu vel ikke
glemt det? ja, der sitter dere allesammen og gjør ingen?
ting, og venter at jeg skal opvarte dere.
Paa en veltet træstamme sat Lajevski og Bitjugov,
Katja og Konstantin holdt paa at pakke ut kopper og
tallerkener av kurven, og von Koren stod ved elve?
bredden, hensunken i dype tanker, med korslagte arme
og den ene fot støttet paa en sten. Baalets røde flam*
mer spillet henovcr marken ind mellem de mørke skiks
kelser, og i den rindende elv gjenspeiltes ildskjæret.
Kapellanen kom gaaende med fisken, blev staaende
og faldt i tanker.
— Min Gud, hvor vakkert her er, tænkte han. Bare
mennesker, stener, trær, ild, tusmørke og dog hvor for?
underlig vakkert.
Paa den anden side elven hadde der samlet sig nogen
mennesker, som skimtedes utydelig i ildens flakkende
skjær og underliden helt forsvandt i røken fra baalet.
Snart kunde man ørne en pelslue og et graat skjeg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
