Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIV,
- Men nu er det paatide at gaa hjem. Der er nogeri,
i venter paa mig, sa Lajevski. Tak for iaften, mine
ier og herrer.
- Vent jeg gaar med dig, sa Nadjesjda Fjodorovna
hængte sig i hans arm.
)e tok avsked med selskapet og gik. Ogsaa Kirilin
:arvel og sa, han skulde den samme vei.
- Det som maa ske, kan ikke undgaas, tænkte Na*
;jda Fjodårovna. — Gjerne for mig.
)et var hende som om alle ekle erindringer forlot
des hode og gik besværlig ved siden av hende gjen*
i natten, og som om hun seiv lignet en flue, der er fis
: op av et blækhus og slæpte sig avsted og sarte
e flekker paa Lajevskis arm. Naar Kirilin kunde
andle hende som han gjorde, var den egentlige skyld
ikke hans, men hendes egen. Det var en tid, da
:n mand vilde vovet at byde hende det, Kirilin gjorde,
i seiv hadde hun forspildt den tid som man sliter
zn traad og for bestandig tapt den. Hvem var skyld
et? Drukken av sine begjær hadde hun smilt og
git sig til en fuldkommen fremmed mand, bare fordi
var høivoksen og statelig, Allerede den anden
g de var sammen bød han hende imot, og hun
ham en god dag. Og nu, tænkte hun, har han vel
til at behandle mig som det lyster ham.
- Her, min lille due, skilles vore veie, sa Lajevski
blev staaende. Ilja Miehailitsj er saa venlig at følge
hjem. Han nikket til Kirilin og skraadde over
levarden og dreiet ind i en sidegate tii det Sjesj*
Tsjekor: Es tvekamo. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
