Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S% ."V
XVII.
— jeg hører i hjertet, det sorgtungt bankende
et stigende kor av stemmer, jeg kjender,
or; vidt om fra natten strækker de vankende
dødniuger mot mig graadige hænder.
Av min livsens bok med lede jeg mættes.
Med skræk jeg mindes. Med kval jeg erindrer.
Men ingen taarer angeren lindrer,
og ikke en eneste linje kan slettes.
Pusjkin.
m han faldt eller blev til latter imorgen tidlig, saa
han i alle tilfælde dømt til undergang. Og om
le vanærede kvinde dræpte sig seiv av skam og
rilelse eller slæpte videre paa sin elendige tilværelse
aa var i hvertfald ogsaa hun fortapt.
erte tænkte Lajevski, da han sent ut paa kvelden
ved sit bord. Pludselig blev vinduet revet op og
elte mot karmen, og et heftig vindstøt for gjennem
:lset og sopte papirene flagrende ned ad bordet,
vski lukket vinduet og bøide sig ned og samlet op
rene. Han hadde en ny fornemmelse i sin krop
om av lamhet. Han syntes ikke han orket at gaa
opreist.
<ulde han skrive til sin mor, si den det var den sid*
arten han levde? Lajevski blev sittende og grunde,
adelig tok han pennen og skrev med ujevne træk:
Kjære mor.
ia streket han de to ord ut igjen og kastet pennen,
jennem alle tre vinduer flammet hvite lyn, derpaa
*:e et oedøvende tordenskrald. Lajevski reiste sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
