Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 ANTON TSJEKOV
utgrunde hendes karakter. Men aliikevel faldt tide
ham lang uten hende.
— Jeg bør skrive et brev til hende, tænkte han.
Flaget foran vertshusets hang tungt og sidt av væt
og selve huset med det vaate, mørke tak saa lavere c
skumlere ut end ellers. Paa tunet stod en høihjul
kjærre og ved siden av den to æsler med trætte hode
Kerbalai og to lesghiere og en ung tatarisk kvind
formodentlig Kerbalais kone eller datcer, slæpte melle:
sig en tung fuldpakket sæk og væltet den op i kjærrei
Da de hadde anbragt sækken, dækket lesghierne c
tatarkvinden den vel til med maishalm, og imens spænd
Kerbalai i hast æslerne for. — Det er naturligvis smugl
gods, tænkte kapellanen.
Og der laa fremdeles den omstyrlede furustamme me
den visne gulnaalede krone, og der var den svidde £h
i græsbunden med kuirester efter nyingen, de dengar
hadde tændt. Han erindret sig landturen og maaltid
i det fri og det flammende baal og mændenes san
altsammen indtil de mindste enkeltheter, ikke at fo
glemme sine egne blide drømme om erkeprestværdigh
og processioner.
Den lille mørke elv var voldsomt opsvulmet av regne
og kapellanen balanserte forsigtig over den smale br<
som duppet like ned i vandskorpen. Saa slog han in
paa en skogsti.
— Von Koren, tænkte han. Jaja. Han er virkel;
et fortræffelig hode. Gud bevare hans sundhet. Me
en viss haardhet i sindet kan jeg ikke frikjende ham fo
Han var nu naadd op til kjøreveien og hørte strål
efter vognrammel. Han gjemte sig inde ien liten utk
ved veien og ventet. Omsider kom vognen med Lajevsk
Sjesjkovski og postmesteren.
— Tpro, ropte Sjesjkovski, og alle tre steg ut a
vognen. — Vi er nok de første, la han til og gne
søleskvættene av sin kappe med ærmet. Hvad men<
De, mine herrer, skal vi ikke benytte ventetiden til ;
finde en bekvem plads. Her kan man jo ikke engan
snu sig.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
