Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - II. Familien Rig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde elsket en Anden, men forladt hende for Pengenes
Skyld, det var endnu haardere. Og hans
sammenfaldne Skikkelse blev endnu mere ubetydelig under
denne Nedværdigelse. Nu følte Etatsraadinden, at
det ikke var nogen Hjernerystelse, hendes Mand led
af, og hans Ord vakte tillige en længe forstummet
Gjenklang i hendes Bryst; ogsaa for hende havde
Ungdomsdrømmene viist et andet Billede, end af
denne jammerlige Skikkelse, der nu sad foran hende.
Det anede Ingen, som saae Etatsraadinde Rig, denne
Kvinde af Metal (kostbart Metal, en Barre, der
repræsenterede en stor Kapital), at ogsaa hun havde
elsket, og dog var hun i sin Ungdom ikke ganske
den Samme som nu; hun havde elsket, hun vilde
maaske end ikke have solgt sin Kjærlighed for en
ringe Kapital, vel ikke under 50,000 Rdl., men da
der blev budt betydeligt Mere, solgte hun — og
fortrød hun Salget? Neppe.
Derfor kunde hun ej heller nu finde nogen Grund
til at give efter for sin Datter, hun vilde glemme det
med Tiden, mente hun, især naar hun blev rigt eller
fornemt gift. Men hendes Mand blev for første Gang
ubøjelig i sit Forsæt ligeoverfor hende. Han mindedes
endnu saa tydelig det sorgfulde Ansigt, som han
havde givet sit Løfte. Han erklærede, at dette Barn
idetmindste skulde følge sin Tilbøjelighed — det var
hans urokkelige Villie. Etatsraadinden maatte give
efter, og han rejste sig med den igrunden ret
tilfredsstillende Følelse, at han foruden at være en
rig Mand, Etatsraad, Ridder af Danebrog og Dåne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>