- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
73

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - II. Familien Rig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brogsmand ogsaa var en ædel Mand og en kjærlig
Fader.

Den næste Dag indfandt Løjtenant Holm sig
hos sine tilkommende Svigerforældre, og hans aabne
Ansigt saae saa prægtigt og taknemmeligt ud, at
Etatsraaden fandt sig beføjet til at trykke ham trofast
i Haanden og klappe ham paa Skulderen, hvad man
aldrig før havde set ham gjøre ved noget Menneske;
selv Fruen, der nøjedes med at besvare hans
hjertelige Ord med en tør Hoste, kunde dog ej afholde
sig fra at tænke: det vilde være en Svigersøn, der
opfyldte alle billige Fordringer, hvis han havde havt
100,000 Rdl., men hvor Meget, som er aldeles
imod Ønske, vilde ikke være, aldeles efter Ønske,
hvis ....

Amalies to Brødre opfattede Sagernes Stilling,
som om Løjtenant Holm vel havde krænket dem dybt
paa en eller anden Maade, men de dog vare
højmodige nok til for en Del at ville overse denne
Krænkelse, og de unge Svigerinder modtoge ham saa
venligt, at deres Moder fandt sig foranlediget til
endnu samme Aften i et af sine sædvanlige Foredrag
at udvikle for dem den sørgelige Ubesindighed, hvori
deres Søster havde gjort sig skyldig, og udtrykkelig
at fremhæve, at det var aldeles særegne Hensyn, som
ikke kunde gjentage sig, der havde bevirket, at hun
og hendes Mand havde givet deres Samtykke til en
Forbindelse, som de maatte anse for meget
utilfredsstillende.

Løjtenanten havde udbedt sig Tilladelse til selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free