Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - II. Familien Rig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der ej var Greve eller Baron eller idetmindste havde
sin egen Vogn.
Kort før Brylluppet dukkede et nyt, meget vigtigt
Spørgsmaal op, det finantsielle. Fru Rig vilde, at
Amalies Medgift til Skræk og Advarsel for hendes
Søstre skulde forringes betydeligt; Etatsraaden vilde
dog ej gjerne gaa ind herpaa, og da han navnlig
gjorde det gjældende, at Folk vilde finde en saadan
Forholdsregel mildest talt højst upassende, selv om
Amalie og hendes Forlovede, hvad der ingen Tvivl
kunde være om, med Glæde vilde finde sig i et
hvilketsomhelst Arrangement, maatte Fruen ogsaa give
efter i dette Punkt.
Brylluppet blev afholdt temmelig stille, stadig
med Bibeholdelse af det samme Skjær af Familiesorg,
og Frøken Rig blev Fru Holm slet og ret, og viste
sig nogen Tid efter med en vist temmelig billig, graa
Kjole og en beskeden, lille Straahat, der imidlertid
klædte hende allerkjærest.
Den gamle Fru Holm kunde aldrig blive træt af
at rose sin nydelige Svigerdatter — især fremhævede
hun som Noget, der skulde være meget fortjenstligt,
at man ikke kunde mærke paa hende, at hun havde
været en feteret Balskjønhed og en forvænt Dame.
Det unge Par beboede en lille, venlig Lejlighed
ved Volden, hvis grønne Træer om Sommeren tjente
som et Surrogat for Strandvejen. Forbindelserne med
en stor Del af den Rigske Omgangskreds afbrødes,
men denne Omstændighed syntes ikke at gjøre noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>