- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
74

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - II. Familien Rig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at meddele Amalie, at hendes Forældre havde givet
deres Samtykke.

Det lille Brev tumledes om imellem mange
Landes Postbetjentes Hænder, blev stemplet af dem
og atter stemplet og kastet fra en Taske til en anden;
men ingen anede, hvad det var for en kostbar lille
Skrivelse, der gik gjennem hans Hænder.

Gjennem fremmede Lande førte de hurtige
Jernbanetog det afsted, langt ned imod Syd, hvor dets
Bestemmelsessted var, og hvorfra det førte den unge
Landflygtige tilbage til hendes Hjem.

Da Etatsraaden saae sin blege, tungsindige Datter
komme hjem, straalende af Ungdom og Lykke som
ingensinde før, veg for et Øjeblik den Fortrydelse, han
alt havde begyndt at føle over det Løfte, han havde
ladet sig bevæge til at give, og han følte sig
taknemmelig imod den gamle Dame, fordi han kunde
sige: det er mig, som har gjort dette Ansigt saa
straalende lykkeligt.

Forlovelsen blev deklareret i al Stilhed, man
modtog Gratulationer o. s. v.; men Fru Rig vidste at
udbrede et let Anstrøg af Familiesorg over det Hele,
Noget, hvorimod Etatsraad W. afgjort protesterede;
han erklærede endog højt og lydeligt paa mange
Steder, at Frøken Rig efter hans Mening havde gjort
et overordentlig heldigt Parti.

Ingenlunde af samme Mening vare de mindre
Handelsmænds Døtre; de vare næsten utilfredse med,
at en Frøken Rig havde forlovet sig med et Menneske,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free