- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
79

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Familiekarakteristikker - II. Familien Rig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

foldige Gange, at Handelsstanden efter hans Mening
ubetinget var den vigtigste og den første i et Land;
men Etatsraaden svarede kun med et tørt: »Saa, Hr.
Kammerherre, mener De virkelig det?« Han
begyndte endog at gjøre nogle Hentydninger til et
mellem ham og Kammerherren bestaaende
Forretningsforhold, der syntes at gjøre et meget uhyggeligt
Indtryk paa den gamle Herre.

Det Rygte har udbredt sig, at Etatsraadinden
har modsat sig sin Datters Forbindelse med Louis
Habenichts. Den gamle Kammerherre ser daarlig ud,
og man har iagttaget, at han især synes at befinde
sig ilde efter at have modtaget Besøg af en heftigt
gestikulerende Mosait, der i denne Tid ofte ses paa
hans Trapper.

Etatsraadinden bliver mere og mere uforsonlig,
Etatsraadens forretningsmæssige Hentydninger
hyppigere og tydeligere, maaske det derfor er et
Forretningsanliggende , der en Dag bringer
Kammerherren til at indfinde sig paa Rig & Sønners Kontor.
Med et vindende Smil spørger han, om Etatsraaden
er tilstede. Et halvt Dusin skrivende Mennesker, der
strax se, at det ingen Børsmand er, og som paa
Grund af hans Høflighed faa en temmelig ringe
Mening om hans Betydning, se paa ham og
vedligeholde en hemmelighedsfuld Tavshed. Endelig
bestemmer et ungt Menneske sig til at ville høre ad
og spørger, hvem det er. Kammerherren leverer ham
sit Kort. Det unge Menneske forsvinder i et lille
Værelse ved Enden af Kontoret, hvorfra man hører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free