- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
182

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vintergæk og Sommernar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa underlig tilmode, kunde ikke spise og var dog
saa glad, og da Tusmørket kom, og hendes Fader
sad og sov i sin Lænestol, sad hun ved Vinduet
og saae paa Maanen, der skinnede paa Voldens
Træer, og tænkte paa, hvormeget det dog egentlig
vilde sige, at han havde givet hende en Buket.

I alle Romaner var det at give en Buket en
betydningsfuld Indledning, et vigtigt forberedende
Skridt, som snart vilde blive efterfulgt af mere
af-gjørende. Da han nu altsaa saaledes havde gjort
Begyndelsen, tilstod hun ogsaa for sig selv, at hun
elskede ham og vist længe havde elsket ham, og hun
var vis paa, at han fortjente hendes Kjærlighed. Men
hvad mon hendes Fader vilde sige, naar Hr. Sieverts
kom og gjorde sin Erklæring, »hvad vil Fader sige?«
»A—ah,« stønnede denne, idet han vaagnende vred
sig i Lænestolen, »lad os faa Lys min Pige.« Saa
blev der tændt Lys og rullet ned for Maanen, og
hun tog fat paa sit Sytøj.

De følgende Dage kom og gik, og hele Ugen
gik, men Studenten lod ikke høre fra sig. »Han har
tabt Modet,« tænkte hun, »det er Kjærligheden, der
gjør det; jeg maa opmuntre ham lidt;« og hver Gang
han nu gik forbi Vinduet, saae hun op fra Arbejdet
og passede paa for, naar han saae op til hende, at
kunne sende ham et venligt Smil, men han saae slet
ikke op.

Den første i næste Maaned kom. Da hun hørte
hans Stemme i Entreen, var hun nær løbet sin Vej,
men hun overvandt sig og blev siddende paa sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free