Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivrigt med stirrende Øjekast, at denne, efter gjentagne
Gange at have set sig i Spejlet og forvisset sig om,
at han havde Halstørklæde paa og ikke havde smurt
sig med Blæk i Ansigtet, endelig meget urolig
nærmede sig F. Bark og hviskende spurgte, hvorfor han
betragtede ham saa nøje.
»Det skal jeg sige Dig, naar vi gaa hjem,« lød
Svaret.
Det var smukt, stjerneklart Frostvejr, da de gik
fra Klædekræmmerens.
»Lad os gaa en Tur!« sagde F. Bark. »Jeg
har Noget at tale med Dig om.«
»Ja, det sagde Du,« svarede Hansen lidt
modfalden, thi F. Bark havde hele Aftenen bevaret en
vis Strenghed i sit Væsen imod ham.
»De gik en Tidlang tavse. F. Bark saae
alvorlig ud for sig. Hansen saae paa Maanen, blæste
Cigarrøgen ud i en lang Sky og sukkede.
»Emil!« sagde F. Bark i en blid Tone. Hansen,
der ikke var vant til at blive nævnt ved Fornavn
af Vennen, studsede lidt over denne Fortrolighed, men
fandt den dog passende til Situationen og svarede:
»Ja, Frithiof!«
»Du sukkede,« paastod Frithiof.
» Ja!«
»Du elsker og er elsket!«
»Hvad for Noget?« spurgte Hansen forundret.
»Du elsker Jane, det har jeg længe set; men
hun elsker ogsaa Dig, jeg saae det paa hendes
Ansigt, da hun bad Dig om Schweizerosten.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
