Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var ikke Hansen muligt at erindre sig, at
Janes Ansigt havde havt noget særlig forelsket
Udtryk, da hun bad om Schweizerosten, ja, han havde
næsten helt glemt dette vigtige Faktum; men han
havde megen Respekt for sin Vens overordentlige
Iagttagelsesevne og følte sig behagelig stemt ved
Tanken om at være Gjenstand for en smuk, ung
Piges Tilbøjelighed.
»Du har maaske set rigtig for Janes
Vedkommende,« indrømmede han, idet han trak i sine
Flipper; »men hvad mig selv angaar« . . .
»Da har jeg heller ikke taget fejl,« afbrød
Vennen, »men jeg vil ikke trænge mig ind i Dit Hjertes
Hemmelighed. Du ønsker maaske at bevare Din
Kjærlighed for Verdens Øjne, selv for mine.
Jeg-kan forstaa det og er ikke vred derover. Men skulde
Du engang føle Trang til at aabne Dit Hjerte, saa
veed Du, at Du har en Ven i mig. God Nat, Emil!«
Han fjernede sig hurtigt.
Hansen gik hjem, opfyldt af forunderlige Tanker.
Maaske Psykologen dog havde opdaget en Følelse,
der ubevidst havde slumret hos ham? I ethvert
Tilfælde stod Jane nu for ham i et andet Lys en
tidligere, alene derved, at han havde hørt, at hun var
forelsket i ham.
Tiden gik. En overfladisk Iagttager vilde
maaske ikke have bemærket, at et afgjørende Vendepunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
