Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Vej og trøstede sig i sine aandelige Kvaler ved
Tanken om, hvilken overordentlig Personlighed han
dog i Virkeligheden var, navnlig blandt
avfinct^avtx.-oootroi: der sad han ikke saaledes.
Den skæbnesvangre Time forløb, og Assessoren
kom hjem, førende med sig William. Den varme
Modtagelse, som denne Sidste fik, navnlig af Hanne,
krænkede dybt Bark, men endnu mere dog den
letsindige, spøgende Maade, hvorpaa han selv strax blev
tiltalt:
»Godaften, Bark! De ser jo umaadelig
filosofisk ud. Er der Noget ivejen igjen med Deres Sjæl?
Den gjorde Dem mange Knuder forrige Vinter, kan
jeg huske, at De talte om i Foreningen.«
Denne letsindige Spøgen med hans dybsindige
Theorier om Sjælens egentlige Væsen forekom F.
Bark overordentlig flov, saa flov, at han ikke
værdigede den noget Svar, men den morede øjensynlig
Frøken Hansen, der brast i en umaadelig Latter.
F. Bark satte sig hen for at tale med
Krigsassessoren og lod, som om han slet ikke bemærkede
at Fruen og Frøkenen aldeles havde opgivet deres
tavse Alvor og vare indviklede i en ivrig Samtale
med William, der syntes at være af en meget
morsom Natur. Dette bemærkede imidlertid Assessoren,
og da han var en Mand, der ikke nærede nogen
Interesse for F. Barks Betragtninger over det
kongelige Theaters Fremtid — hvilken Bark maaske af
den Grund, at det havde forkastet det af ham
indsendte Stykke, var tilbøjelig til at se i et meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
