Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mørkt Lys — men desto mere for de Historier, som
William fortalte, hørte han endel adspredt til, svarede
med enkelte, sporadiske »O Ja«’er og »Maaske«’er
og henvendte sig endelig pludseligen til William med
de Ord:
»Hvad var det, Du sagde, der havde staaet i
Nyhedsposten?«
William gjentog, hvad der havde staaet i
Nyhedsposten, og Bark saae sig overladt til sig selv,
medmindre ogsaa han vilde slutte sig til Wiliams
Kreds. Men dertil var han altfor stolt. Med
Resignation satte han sig hen i Vinduet og lod, som om
han tænkte paa Livet overhovedet. Endelig kom
hans Ven Emil hjem og satte sig pligtskyldig hen
til ham, hvorpaa de øjensynlig snart aldeles glemte
Omgivelserne i en meget dybsindig Samtale eller
rettere Monolog af F. Bark.
Ved Aftensbordet forspiste denne sig næsten, til
Ære for Fruen, i Smørret, skjønt det ikke var
ny-kjærnet, og i Schweizerosten, skjønt den var uægte,
saa at han gav William Anledning til, da de alle
vare færdige, at sige:
»Ikke et lille Stykke endnu, Bark? Ikke et lille
Stykke Ost?« en Ytring, som bragte Frøken Hanne
til med en aldeles unødvendig Hurtighed at fare ud
med Pigens Aftensmad.
F. Bark rnaatte tilstaa sig selv, at Experimentet
denne Gang var totalt mislykket; men det var dog
langtfra, at han derfor tabte Modet. Theorien var
saa fuldstændig rigtig, at dens Udførelse rnaatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
