- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
229

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sin Kop ned i det aabne Fortepiano og traadte
hurtig frem, idet han skyndsomt halede
Buketten op.

»Frøken Hansen!« begyndte han derpaa, »tillad
at jeg overrækker Dem disse simple Blomster«
(oprindelig vare de ikke simple, men efter den
Behandling, de havde lidt, kunde det ikke nægtes, at der
var noget Sandt i hans Ord). »De kommer fra En,
Frøken, der, skjønt meget ulykkelig, nu . . .«

Her vilde han paa en dunkel Maade antyde,
hvad hun var for ham, men blev uheldigvis afbrudt
af William, der, uden at han vidste det, havde staaet
i Døren og været Tilskuer. Han traadte nu nærmere,
maaske for at komme sin Kusine, der unægtelig saae
endel overrasket ud, til Undsætning.

»Er det Drivhusplanter, Bark?« spurgte han.

»Hvad behager?« sagde F. Bark.

»Jeg troede, det maaske var Drivhusblomster,
der skulde være paa et varmt Sted, da jeg saae, at
De hele Tiden gik med dem i Lommen.«

Hanne gjorde pludselig en Vending og ilede ud,
maaske for at sætte sine Blomster i Vand.

»De forundrer Dem over, at jeg har gaaet med
den Buket i Lommen, Hr. William Svendsen?« spurgte
F. Bark med en Basstemme, der skulde udøve en
deprimerende Virkning paa William Svendsen.

»Ja> jeg gjør!«

»Godt!« svarede Bark og vendte sig om for at
antyde, at nu vare alle Baand brudte mellem ham
og William, og at denne Sidste havde tilføjet ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free