Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Venner eller Reflexion og Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Fornærmelse, som krævede Blod, og som maaske
vilde faae denne Fordring opfyldt.
Han gik derpaa hen til Fru Hansen og
underrettede hende med et meget sørgmodigt Ansigt om,
at han maatte sige hende Farvel.
Fruen blev lidt forbavset over den højtidelige
iNIaade, hvorpaa han sagde disse simple Ord, skjønt
hun var vant til at se ham opføre sig paa en noget
ualmindelig Maade, og spurgte, om »det allerede
skulde være«.
F. Bark svarede, at »det skulde virkelig allerede
være «.
»Hvorfor?«
»Jeg er bleven fornærmet, haardt fornærmet.«
»Gud bevar’s, af hvem?«
»Af Hr. William Svendsen!« Og Bark gik
langsomt ud af Døren.
Nogle Dage efter sad F. Bark alene paa sit
Værelse, da bankede det paa Døren, og William
traadte ind.
»Jeg kommer for efter min Tantes Anmodning at
gjøre Dem en Undskyldning for min Opførsel sidste
Gang, hvis der har været noget Fornærmende deri,
og for ligeledes efter hendes Anmodning at udbede os
Deres Selskab paa hendes Fødselsdag, der, som De
veed, er om nogle Dage. Saa skal min Forlovelse
med Hanne deklareres; vi syntes, at den Dag var
mest passende. Ja, jeg gjør ingen Hemmelighed af
det ligeoverfor en gammel Ven som Dem.«
Derpaa gik han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>