Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har engang som Barn været derinde, og den gamle
Kone tog mig op til det Gavlvindue, der er lige ved
Hjulet, og sagde, at hun vilde vise mig mere af
Verden, end jeg nogensinde før havde set. Naar
man staar ved det Vindue, trække virkelig ogsaa
Skovene og Pynterne sig saa underlig tilbage, at man
kan se mange Mile ud. Jeg saae dengang for første
Gang et stort Skib sejle langt ude i Søen, og jeg
kan endnu neppe frigjøre mig for den Forestilling,
at Robinson Crusoe, Sindbad den Søfarende,
Arasmanes og alle de Andre, som havde flakket om i
Æventyrene, vare der ombord.«
»Jeg vil dog prøve, om jeg ikke ogsaa kan
faa et saadant Glimt at se af Æventyrets Verden,«
sagde Knud Sparre, idet han rejste sig og hurtigt
gik ud paa Vandrenden, der førte lige hen under
Vinduet.
»Er Du sral, Menneske!« raabte Christian. »Lad
dog være, den er saa raaden, at den kan gaa
istyk-ker under Dig ved hvert Trin.«
Han svarede ikke, men gik ud til Enden af
Vandledningen, hvor han standsede ved Hjulet lige
under Vinduet.
»Her er dejligt,« sagde han, »man ser langt ud
og det store Skib gaar derude.«
Margrethe havde rejst sig fra Bænken. Christian
slog utaalmodig i Sandet med sin Stok.
»Kom dog tilbage, Menneske!« raabte han,
»Folk, der ser Dig nede fra Vejen, maa jo tro, at
Du er gal.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
