Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud vendte sig endelig atter mod dem.
» Jeg er bleven ganske blændet af at se ud i alt det
Lys,« sagde han, »jeg kan neppe se, hvor jeg træder.«
Margrethe gik hurtig nogle Skridt frem og vilde
have traadt ud paa Randen, hvis ikke Christian havde
grebet hende om Armen og holdt hende tilbage.
»Luk først Dine Øjne et Øjeblik!« raabte han til
Sparre.
Denne fulgte Raadet og gik derpaa med sikre
Skridt tilbage.
»Lad os saa gaa hjem,« sagde Christian gnavent,
»havde jeg ikke været med, kunde I begge to være
bievne slaaede ihjel.«
»Tænkte De virkelig paa at vove Dem derud?«
sagde Sparre til Margrethe.
»Ja vel tænkte hun paa det, og hun havde
saa-mænd ogsaa gjort det, naar jeg ikke havde været
tilstede,« sagde Christian.
Margrethe følte, at han betragtede hende, men
vilde ikke møde hans Blik.
Hjemvejen gik temmelig tavst. Christian gjenvandt
snart sit gode Lune og fortalte Løst og Fast fra Byen,
men kunde ikke faa de Andre med.
Tæt ved Byen mødte de en gammel Bondekone,
der standsede bekjendt og gav sig i Tale med dem.
Det var Margrethes gamle, overtroiske Amme, som
havde givet hende Lykkeurten.
»Herregud, lille Margrethe,« sagde hun,
»hvordan er det, Du ser ud? Du har dog vel aldrig været
alene i Møllekrattet iaften?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
