Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en lystig og flot ung Herregaardsslcjønhed, der stadig
færdedes med Jagtselskabet, sang advarende til sin
tavse Fætter:
*Møder en Xj-mfe Dig,
Lad hende skjøtte sig,
Jæger, o, tag Dig ivare.«
Gjæstede Knud virkelig jevnlig det lille Bondehus,
vilde han iøvrigt neppe have undgaaet at træffe den
samme unge Dame, thi, til stor Forbavselse for
Bondefolkene, gik der i den Tid neppe nogen Dag,
hvor ikke den naadige Frøken, snart tidlig paa
Morgenstunden, snart i Skumringen og undertiden lige i
Middagstiden, kom travende paa sin bekjendte graa
Hest, steg af for at faa et Glas Vand, som altid den
smukke Ane selv maatte bringe, og derpaa jog bort,
altid synlig oplivet ved Nydelsen af den beskedne
Forfriskning.
En Dag, da den unge Dame red bort fra et af
de sædvanlige Besøg ved Skrænthuset, mødte hun
imidlertid sin Fætter, der langsomt slentrede hen ad
Vejen. Hun rødmede, men raabte hurtigt:
»Der greb jeg Dig paa fersk Gjerning, Knud!
nu kan Du ligesaa godt gjøre mig til Din
Fortrolige.«
»Hvormed Lucy?« spurgte han, »det er dog vel
aldrig Din Mening, at Du tror et Ord af den dumme
Snak om Bondepigen?«
»Ja, hvorfor ikke?« svarede hun og saae
forskende paa ham. »I Herrer ere vist mere slemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
