Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ragende i nogensomhelst Retning. Knud derimod
repræsenterede Familiens Fremtidshaab, var den, der
skulde fremad i Verden. Hans Onkel viste ham
derfor altid særlig Forkjærlighed, og hans Fættere havde
megen Respekt for ham. De paaskjønnede navnlig,
at han, skjønt han var saa »dygtig«, dog tillige var
en munter og behagelig Selskabsbroder, der aldrig,
saaledes som Præstens Søn, der ogsaa var »dygtig«,
lod det være sig magtpaaliggende ved alle
Lejligheder at vise sin Overlegenhed, hvad Kundskaber
angik.
Denne Gang var han imidlertid endel forandret.
Ofte kunde han vel vise sig som den Gamle eller
rettere dobbelt frejdig og livsglad, men undertiden
var han ogsaa meget indesluttet og tilbageholdende.
Han plejede da gjerne at skille sig fra det øvrige
Jagtselskab, og det oplystes da flere Gange, at han
havde søgt ud til en skovbevoxet Pynt, hvorfra man
havde vid Udsigt over Fjorden til den knejsende
Domkirke, hvis Taarne ragede op paa den anden
Side. Man kunde ikke komme paa det Rene med,
hvad det var, der drog ham til denne Plet.
Amtmanden, som opholdt sig paa Gaarden, ikke
saameget for Jagtens Skyld, som for de den
ledsagende Gilder, paastod, at han havde opdaget, at
der var en smuk, ung Bondepige i det lille Hus ved
Pynten, og at det var hende, der forlokkede den
ensomme Jæger, og saasnart nu Knud kom i sit tavse
Lune, regnede det ned over ham med Hentydninger
til »Skovpigen«, og hans Kusine, Frøken Lucy Sparre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
