Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
villig til at opfylde Begjæringen, og snart klang det
mægtige Orgels Toner gjennem det store Rum.
Kirken frembød et alvorligt Skue i den dæmrende
Belysning; der var næsten mørkt oppe i Koret, under
de høje Hvælvinger og i Sidegangene. Rustningerne,
der hang paa Muren, traadte i det usikre Lys frem
paa en underlig levende Maade og syntes at gribe
efter de støvede Faner og de rustne Sværd.
Margrethe følte sig uhyggelig tilmode, da hun
blev ene, og vilde alt forlade Stedet. Da løde faste
Trin paa Fliserne og gave stærkt Gjenlyd fra
Hvælvingerne. Margrethe foer forskrækket sammen, som
om hun frygtede for, at det var en af de alvorlige
Skikkelser, der havde rejst sig fra sin hundredaarige
Slummer, og atter vandrede i disse Gange. Den
Kommende traadte nu ud i den lysere Del af
Gangen og gik henimod hende. Han har Uniform, men
hun kjendte ham dog strax, det var Knud Sparre.
»Jeg kommer for at sige Dem Farvel,« sagde
han. »Jeg gaar med som Frivillig. Jeg kan ikke
blive hjemme. Om et Par Dage gaar jeg med en
Afdeling til Holsten.«
Margrethe nikkede med Hovedet uden at svare.
Efter nogle Øjeblikke sagde hun:
»Jeg synes, De har forandret Dem.«
»Jeg tror ogsaa, at jeg har forandret mig,«
sagde han. »Jeg synes at jeg er bleven ældre.«
»Hvorledes det?«
»Jeg har faaet et Maal for Livet; naar man har
det, bliver man Mand, hvor ung man ellers er. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
