Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
behøver nu ikke at blive Dem Svar skyldig paa et
Spørgsmaal, De gjorde mig engang i Sommer.
Orgelets Toner løde bestandig om dem, og
Belysningen var nu saa svag, at de kun dunkelt kunde
se hinandens Ansigtstræk.
»Det Sted, hvor vi mødes, er mere alvorligt end
det, hvor vi skiltes,« sagde Margrethe.
»De gamle Tider og Minder faa ligesom Røst,«
sagde Knud, »og de nye med,« tilføjede han. Man
mindes om store Navne og store Bedrifter, men man
mindes ogsaa om den talrige Flok, hvis eneste
Bedrifter det er, der foregaar i denne Kirke: at blive
døbte, konfirmerede, gifte og faa en Ligtale. Man
bliver beklemt alene ved Tanken om et saadant
Liv.«
»Men er det da saa forfærdeligt at leve stille og
roligt?« spurgte Margrethe.
»Leve,« gjentog Knud ; »kalder De den Tilværelse,
som de Mennesker føre, for Liv, saa veed De ikke,
hvad Livet er.«
»Maaske ikke,« svarede Margrethe. >Det har
jeg stundom selv tænkt. Man lærer det maaske.«
»Ogsaa jeg vidste det en Tid kun i Drømme,«
sagde Knud, »da spurgte De mig engang derom, og
fra det Øjeblik af begyndte jeg at lære det. Jeg
drømte altid om at udføre noget Stort, Herligt, men
taaget, ubestemt. Jeg har lært, at disse Sværmerier
ere Intet, og at man maa begynde alvorligt, hvis man
vil vinde Livet. Derfor begynder jeg med at skilles
fra Dem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
