Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verden. Det skildrede varmt den krigerske Stemning,
som var udbredt over næsten hele Hæren, det livlige
Røre i Byen, de mægtige Fæstningsværker, paa hvilke
man stod, og paa hvis Fuldkommengjørelse der
daglig arbejdedes.
»Det er, som om man alt traadte ind i
Historien, naar vi marschere op paa disse Volde,« skrev han.
Christian satte den Dag, Brevet var modtaget,
paany sine Forældre i alvorlig Skræk med sine
Antydninger om, at han ogsaa vilde med.
Den næste Dag var der imidlertid stille i Huset.
Kancelliraaden lod Kontoret skjøtte sig selv og kunde
rolig gjøre det, thi Ingen kom den Dag i
Forretninger. Konsistorialraadinden sad og græd i
Dagligstuen, og Fruens Strikketøj havde kun ringe
Fremgang. Christian saae daarlig ud, for første Gang i
sit Liv havde han ikke sovet godt, thi sent den
fore-gaaende Aften var der kommen Efterretning om, at
Dannevirke var bleven rømmet af den danske Hær.
Ingen kunde tro Efterretningen, da Overlærer
Lud-vigsen sent om Aftenen havde banket paa Døren og
med en bleg og forstyrret Mine havde fortalt den,
og trods det sludfulde Vejr vare baade
Kancelli-raaden og Christian ilede hen til Postgaarden, hvor
imidlertid det korte Telegram betog dem enhver
Tvivl.
Margrethe var ikke bedrøvet som de Andre,
dertil havde hun ikke Blik nok paa og den rette
Sands for Begivenhederne, men hun var urolig for at
faa at vide, om der ikke tillige havde været noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
