Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livsanskuelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesom rejste hans Stemning lidt. »Jeg vil ialfald
se hende,« tænkte han.
Han ilede ud til Banegaarden, et Tog var just
gaaet, og det varede en Time, inden det næste
afgik. Det vilde blive Aften, inden han kunde naa til
Landstedet; men han kunde ikke vende om, det gøs
næsten i ham, naar han tænkte paa sit forladte
Værelse , hvor han havde tilbragt saa mangen bitter
Time i den sidste Tid, og hvor han nu fornylig
havde set den Ulykke under Øje, som han mest af
alle frygtede. Taalmodigt ventede han, til Timen
var gaaet, idet han spaserede frem og tilbage mellem
Banegaarden og Tivoli, hvor Folk strømmede ind.
Blandt dem saae han ogsaa Langsted med et Par
sydlandske Medlemmer af corps diplomatique, som den
Sommer hørte til Etablissementets faste Stok.
Langsted hilste saa koldt og fremmed paa ham, at han,
dersom han ikke havde kjendt ham bedre, vilde have
antaget, at ban undsaa sig for i saa fint Selskab at
hilse en almindelig Borgerlig.
Solen var lige ved at gaa ned, da han kom ud
paa Landet, og Skoven laa i det reneste gyldne
Farveskjær. Forundret saae han sig om, han havde
ikke tænkt paa, at det var Sommer, at Skoven var
sprunget ud og Alt grønt og duftende. Hvilken
Forandring fra den tørre, trykkende Hede derhjemme,
den lette Friskhed, der var i Luften, virkede
mild-nende paa den feberagtige Spænding, hvori han
befandt sig; han begyndte næsten at haabe.
Vejen fra Jernbanestationen til Landstedet gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
