Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livsanskuelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjennem Skoven, hvor Aftenskyggerne alt samlede
sig under Træerne, der stod klart og roligt mod den
lyse Himmel, kun Bladene bevægede sig ganske
sagte. Paa de smaa aabne Pletter, hvor Træerne
gik tilbage, hævede Aftentaagerne sig fra den
fugtige Jordbund i lette, vexlende Skikkelser.
Landstedet stødte lige op til Skoven, man kunde fra denne
komme ind i Haven gjennem en lille Stakitlaage.
Da han nærmede sig denne, havde han en Følelse,
som om han gik i Drømme; den stærke Spænding
havde forladt ham og givet Plads for en roligere
Stemning, men Alt var paa engang rykket ud af den
tunge Virkelighed.
Han stod i Haven, han saae en lys Skikkelse i
Gangen, han sagde hende Alt, han hørte, at hun var
hans og aldrig havde villet være. nogen Andens, at
hun saa godt havde vidst, for længe siden allerede, at
han elskede hende, men i den sidste Tid havde
tvivlet saa stærkt om ham, at hun havde bestræbt sig
for at glemme ham.
Man hørte Stemmer fra den anden Side af
Haven, og Steensen sprang skræmmet op af sin Drøm;
det var ham ikke muligt i dette Øjeblik at tale til
Andre om sine Følelser eller blot at sige: >Jeg er
forlovet,«. og Louise syntes at føle det Samme, thi hun
hviskede til ham:
;Gaa, der kommer Nogen.«
Imorgen!« var hans Svar, og han ilede ud af
Laagen tilbage til den ensomme Skovvej og vandrede
hjemad i den stjerneklare Sommernat. Han gik Sta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
