- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
5

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vindes sjeldent. Spisning, og hvad dertil hører, kan
altsaa bidrage endel til at faa Tiden til at gaa ombord,
men det forslaar ikke, navnlig ikke naar den Del af
Dagen, hvortil de ere koncentrerede, er forbi, og den
lange Eftermiddag begynder. Saa gjennemsøges for
tyvende Gang det lille Skibsbibliothek, hvis
Hovedbestanddele ere den almindelige Bønnebog og Charles Levers
Romaner, eller der arrangeres smaa Spillepartier paa
de lange, afdækkede Borde, eller man faar ved de
søstærke Damers Hjælp en mere selskabelig
Underholdning i Gang. Eller man samler sig i
Tobakssalonen paa Dækket. Dette er en Institution ombord
paa et stort Passagerskib. Forsædet føres gjerne af
Kaptejnen, Lægen eller en af Skibets Officerer. En
mere fremtrædende Rolle spilles ogsaa af den eller
de særlig søkyndige Passagerer, som have gjort den
lange Rejse adskillige Gange eller endog giøre den
til Stadighed, og som kunne have en nogenlunde
fornuftig Mening om Vind og Vejr og Farten og om
de Skibe, man møder. Under Ledelse af disse Folk
forhandles saa Skibets Anliggender og den øvrige
Verdens, forsaavidt disse formenes at vedkomme Folk,
der ere ombord, hvilket iøvrigt kun i ringe Grad er
Tilfældet, thi baade betragte de, der svømme paa
Søen, sig som en ganske særlig Del af
Menneskeslægten, og den Omstændighed, at man ikke faar
daglig Tilførsel af Meddelelser om hele den ikke
svømmende Verden, bevirker, at Interessen for denne
sygner hen.

Der er Anlæg for godt Kameratskab ombord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free