Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevidstheden om at have et Par Hundrede Favne
mørkt, koldt Vand under sig udvikler mellem dem,
der sammenflyde ovenpaa, en Solidaritetsfølelse, der
meget fremmer det gode Forhold. Paa den anden
Side modvirkes dette af de Omstændigheder og de
Anlæg i den menneskelige Natur, der altid tilintetgjør
Enighed i de smaa Samfund, og som Følge deraf
opstaar der gjerne ombord et Par indbyrdes godt
sammenhængende, men ligeoverfor hinanden temmelig
uenige Kliker.
Der var to saadanne ombord paa Bombay. Den
ene aristokratisk, stiv og kjedelig. I Spidsen for den
stod en engelsk General og hans ældre Datter. Den
anden var demokratisk, livlig og morsom; i Spidsen
for den stod en Franskmand, M. Caillou, der var
Selskabets Komiker ombord, og hans unge Datter.
Til denne Gruppe hørte det aldeles overvejende
Flertal; Generalens Parti bestod kun af et halvt Dusin
Personer, der havde mere eller mindre ægte
Berøringspunkter med den fine Verden i Kalkutta.
Generalen var gammel, tør, stiv og sygelig og
rejste ikke til England med en Formue, hans Datter
var ikke ung, tør, stiv, kantet og ikke Gjenstand for
Herrernes Tilbedelse. Monsiør Caillou rejste hjem
som en rig Mand, der nu skulde til at nyde Livet,
hans Datter var kjøn, yppig, meget livlig, meget
pyntet og meget koket. Modsætningerne vare tilstede i
tilstrækkelig Styrke.
Monsiør Caillou havde naaet det franske Ideal at
samle en Formue, hvis Renter man kan leve af, ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
