Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slide haardt i nogle og tyve Aar som Restauratør i
Kalkutta. Han var kommen ud til Indien som
Opvarter, havde ved Hjælp af sine opsparede
Drikkepenge etableret en lille Restaurant, som havde faaet
et godt Ry paa sig og var voxet op til at blive et
anseligt Etablissement, som han nu havde afhændet
meget fordelagtig. Mademoiselle var Datter af en af
hans Opvartningspiger, med hvem han forøvrigt var
bleven gift paa det Lovformeligste. Hun var sin
Faders Afgud og var ligeledes Gjenstand for den
mandlige Besætnings Tilbedelse i Salonen. Caillou vilde
hjem for at leve i Bordeaux, sin Fødeby, som Nabo
til den bedste Vin i Verden og paa det Sted, hvor
man havde opdaget, at Krebs kunde tillaves, og hvad
de saa kunde blive til. Han fortalte, til hvem der
vilde høre derpaa, og saa ofte Nogen vilde høre
derpaa, om sine Fremtidsplaner. Om Vinteren vilde
han leve i Byen, til Sommerhus vilde han have et
lille Landsted, hvis Beliggenhed skulde være saaledes,
at han kunde fra sine Vinduer følge en eller anden
af de fine Vinmarkers Udvikling og Udsigter lige fra
Foraaret af og til Høstens Tid om Efteraaret. Da
vilde han mætte sine Blikke paa den, svælge i
menneskekjærlige Fantasier over den Skat af Sol og Lykke,
som nu skulde spredes mellem Menneskene, og hvoraf
naturligvis en lille Straale ogsaa skulde glide ned i
hans Kjælder, der, lille i Omfang, skulde kjende Alt,
hvad der var Ædelt og Godt fra de skraanende
Marker ved Bordeaux.
Han havde altid Publikum til sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
