Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Generalen og hans Datter havde Plads ved den
tilsvarende Ende af et andet Bord. De indtog en
Holdning, som skulde indeholde en Protest mod
deres Gjenboeres. Jo ivrigere Champagneflaskerne
derovre cirkulerede, desto tavsere saae Generalen paa
sin halve Flaske Ale, og desto værdigere forlangte
hans Datter det ene Glas Vand efter det andet. Jo
bedre man ved Slutningen af Maaltidet syntes at
more sig under Caillous Forsæde, desto ivrigere var
Miss’en for at komme saa vidt med sin Spisning, at
hun kunde rejse sig og dermed bekjendtgjør, at
anstændige Damers Maaltid burde være endt, og hun
vedblev trofast hermed, skjønt belært af daglig
Erfaring om, at Mademoiselle ikke i mindste Maade lod
sig anfægte herved, men holdt ud i sin Kreds,
drikkende sin Champagne og gnaskende Rosiner og
Mandler, med begge sine smukke Arme lagte op paa
Bordet, snakkende og smilende og nikkende, saalænge
hendes Garde holdt Stand.
Til de temmelig Neutrale ombord hørte en yngre
dansk Mand, Anton Hasting, som var paa Hjemrejsen
fra Indien. Han havde arbejdet der i en syv à otte
Aar som Civilingeniør og været heldig. Han gik ikke
som M. Caillou hjem med Rigdom, men med en
anstændig lille Kapital, som han vilde bruge som
Driftskapital, og som det havde været hans Opgave at
faa samlet derovre. Han var begyndt som
Baneingeniør i en underordnet Stilling, men havde endt
som heldig Entreprenør ved afskyelige Banelinier,
som anlagdes i det Indre af Landet, og hvor man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
