Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Omstændighederne døde af Klimatfeber eller
tjente Penge. Han havde faaet den sidste Lod, men
der var noget Anstrengt i hans Ansigt og hele
Holdning, som viste, at det ikke var gaaet let fremad.
Ved hans sociale Stilling ombord var der det
Ejendommelige, at han, da han kom ombord, hørte
til Generalens Trop, ja var den Ene af de To, hvoraf
denne da bestod. Han havde gjort Bekjendtskab
med Generalen, da denne engang var paa en
sørgelig Inspektionsrejse for at undersøge, om nogle
sørgelige Indfødte havde Riskorn nok til at kunne trække
Hungersdøden ud i nogle Maaneder. I en gul
Rørlandsby paa en gul Slette, omgiven af gule Bjerge,
den fortvivlede Hovedstad i et fortvivlet Distrikt, havde
de tilbragt en fjorten Dages Tid i hinandens Nærhed
under saadanne Forhold, at de nok skulde huske
hinanden. Saa kjendte da ogsaa Generalen ham
igjen, den Dag han kom ombord, skjønt Skibet endnu
laa stille og var en Del af Landjorden, og Generalen
som Følge deraf i højeste Grad var General i
Hendes britiske Majestæts Tjeneste, Kommandør af den
meget hæderlige Bath-Orden og af »Star of India«,
saa meget General, at han kun gav Kaptejnen paa
Skibet, der dog er Gjenstand for Alles Ærefrygt, et
Par Fingre og M. Caillou kun et halvt Nik, der
tydeligere end Ord sagde:
»Sir! jeg lader Dem ikke kaste overbord, men
hermed ere vi To færdige paa denne Rejse«.
Efter denne Modtagelse kunde altsaa Anton
Hasting have betragtet sig som Generalens Vasal paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
